Prøv selv! Kan du bruge disse værktøjer i dit arbejde?

Internettet flyder over med værktøjer, som kan automatisere små og store opgaver i dit arbejde. Noget kan du bruge, og andet er måske bare lærerigt at eksperimentere med.

Hvis “Sådan forandrer automatisering medierne” har gjort dig nysgerrig, er her min liste med udvalgte værktøjer, du kan prøve af. Jeg har forsøgt at holde mig til få udvalgte værktøjer frem for endnu en uendelig liste.

Har du prøvet et værktøj, som skal på listen? Skriv til mig!

Listen er senest opdateret 14. september 2020.

 

Generelt

Zapier er et værktøj, som kan automatisere mange små opgaver for dig. Det kan være alt fra at sortere dine mails til at samle data fra nettet eller sociale medier i et regneark. Zapier bygger på “triggers” – hvis x sker, skal Zapier gøre y. Prøv selv:

>Zapier

Transkribering

Trint er det bedste værktøj, jeg har prøvet, når det kommer til intelligent transkribering af interviews. Det virker bedst på engelsk, men fungerer også ret godt på dansk. Vær dog opmærksom på, at fx dårlig lyd, baggrundsstøj og dialekter kan ødelægge resultatet.

>Trint

 Tekst og redigering

Document Cloud kan analysere dokumenter for dig. For eksempel kan værktøjet identificere alle datoer i et dokument og trække dem ud i en tidslinje, du kan fremhæve passager og dyblinke til dem, og programmet kan forklare ord, personer og historiske begivenheder.
Document Cloud er lavet til journalister, og det er et interessant eksempel på, hvordan automatisering kan hjælpe med at holde styr på dine dokumenter.

>Document Cloud

Tekstr kan analysere din tekst og give dit et lix-tal. Værktøjet kan også fremhæve de ord og sætninger, som trækker lix-tallet op og gør teksten sværere at læse.

>Tekstr

Diffchecker kan sammenligne to næsten ens tekster, fotos eller filer og påpege forskellene.

>Diffchecker

 Crawling

Vil du gerne vide det, så snart Statsministeriet lægger noget på hjemmesiden, også selvom det er ude i en afkrog af siden og de måske helst ikke vil have, du opdager det?
Så har du brug for at ”crawle” hjemmesiden. En algoritme besøger siden igen og igen og bemærker, hvis den ændrer sig.
Der findes flere gode værktøjer til det. Et af dem er Website-Watcher, som både kan overvåge hjemmesider og SoMe-profiler. Det kan indstilles til at sende en mail, når der sker ændringer, og der er også mulighed for mere avancerede regler for automatiseret overvågning, hvis man betaler.

Et alternativ er Versionista, som praler med, at de leverer til det amerikanske forsvar. Det, du skal bruge dem til, er dog bare at overvåge hjemmesider og registrere ændringer. Her kan du også lave særlige regler, så algoritmen fx kan lære ikke at bimle, når der sker ligegyldige ændringer på en af de hjemmesider, du følger.

>Website-Watcher
>Versionista

Hvis du har brug for avanceret crawling af mange hjemmesider, vil jeg dog anbefale, at I overvejer selv at udvikle en løsning, som er skræddersyet til jer.

Scraping

At ”scrape” betyder at skrælle en hjemmeside for data. Ofte skrælles data i ét format, men skal så renses og sorteres i et andet format, som egner sig bedre til formålet. Webscraper.io er et værktøj, som kan hjælpe dig med begge dele.
Webscraper er ikke helt ligetil at bruge, men det er betydeligt nemmere end at kode sin egen scraper. Det vil dog – ligesom med crawling – være min anbefaling, at I får lavet en scraper lige præcis til jeres behov, hvis det er centralt i jeres arbejde.

>Webscraper.io

 Alerts

Hvis du vil holde øje med noget på tværs af hele internettet – for eksempel hvad andre skriver om dig, dit medie eller en person, du researcher – kan du opsætte alerts. Her er Google Alerts en nem og gratis måde at gøre det på. Du kan selv vælge hvor tit, du vil have en mail, som samler op på dine alerts.

>Google Alerts

Sociale medier

Det er umuligt at følge med i alt på sociale medier, især hvis du dækker brede emner og følger hundredvis af profiler. Værktøjer som Crowdtangle kan hjælpe dig med at få overblikket. Crowdtangle er et værktøj udviklet til journalister.
Du kan monitorere profiler og indhold, opdage trends og analysere data fra især Facebook (som har købt platformen).

>Crowdtangle

 Moderation

At moderere debat er en af de opgaver, hvor det er oplagt at få hjælp af automatiseringen. Der er ofte tusindvis af kommentarer, som mennesker ikke kan overskue – men her kan algoritmerne hjælpe med at grovsortere og flage kommentarer, som et menneske bør kigge på.
Facebook har nogle indbyggede muligheder, hvor du fx kan blokere bestemte ord og skjule kommentarer, som afsporer debatten.

Hvis du er villig til at betale, findes der rigtig gode værktøjer derude (tak for hjælpen med disse anbefalinger til Nadia Nikolajeva og ”Ansvar for feedet”).
Khoros er rimelig dyrt, men et velfungerende værktøj. Det er udviklet til kundeservice og kan skalere også til helt store organisationer.
Falcon.io har også en overskuelig løsning, som gør det nemt at følge med, moderere debat og gå i dialog på sociale medier.
Crowdtangle, som jeg anbefaler til SoMe-monitorering, kan i øvrigt også hjælpe med at følge og moderere debatten på Facebook.

>Khoros
>Falcon.io

 Brugeradfærd og -analyse

Der findes utallige værktøjer til at analysere brugeradfærd med hjælp fra automatisering. De fleste kender Google Analytics, som er gratis og meget udbredt.

To betalte alternativer er Chartbeat og Parse.ly, som begge er velfungerende og bruges i mediebranchen. Begge værktøjer gør det muligt at indsamle data og analysere brugernes adfærd i realtid, ligesom du kan få anbefalinger til at ramme brugerne bedre, fx ved at rykke rundt på din forside.

>Google Analytics
>Chartbeat
>Parse.ly

 Nyhedsbreve

De fleste nyhedsbrevsprogrammer har en stribe automatiserede funktioner, fx at du kan trække alle dagens eller ugens artikler ind automatisk, eller analysere åbningsrater og brugeradfærd. Blandt andet kan Mailchimp sende et nyhedsbrev ud med alle artiklerne fra et RSS-feed, du vælger (tak for tippet, Lars K. Jensen).

>Mailchimp

Datavisualiseringer

Der findes mange gode programmer til at visualisere tal og data digitalt. Min personlige favorit lige nu er Flourish, som er nemt, flot og gratis (der findes også betalt version). Tidligere har jeg brugt Infogr.am meget, men brugervenligheden er falmet, og andre har overhalet. Mange sværger til Datawrapper, som måske ikke er lige så flot som Flourish, men til gengæld meget nemt at bruge – også på store datasæt.

Prøv kræfter med dem her og vælg din favorit:

>Flourish
>Infogr.am 
>Datawrapper 

Geovisualiseringer

Hvis du skal vise geografiske data på et kort, vil jeg anbefale Carto. Det kan meget, også med store datamængder, er nogenlunde pænt, og så har de nogle ret avancerede muligheder for at krydse og analysere data. Gratis i op til 12 måneder, derefter 199 USD per måned.

>Carto.com

Hvis du gerne vil bruge alternativer, så har journalist Silas Bang flere anbefalinger til at geovisualisere, som jeg ikke kendte (se under ”Mapping/kort”).

Listevisualiseringer

Listify er en nem og gratis måde at visualisere data som interaktive lister. Lyder det mærkeligt? Hvis du har et regneark, så prøv det her:

>Listify

Tidslinjevisualiseringer

Timeline JS har – efter en ustabil periode – tilsyneladende fundet tilbage til at være en stabil og overskuelig løsning til at lave tidslinjer. Det er ikke det mest brugervenlige værktøj at arbejde i for dig, men resultatet er brugervenligt for dine læsere.

>Timeline JS 

Automatiske artikler

Hvis du gerne selv vil prøve kræfter med skabelonbaserede automatiske artikler, så er du nødt til enten at købe adgang til et af værktøjerne eller bygge din egen algoritme (det sidste er dyrt!).

De fleste virksomheder, som laver automatiske artikler, tilbyder at man kan prøve en gratis demo. Det gælder blandt andre Automated Insights, som har bygget verdens nok mest udbredte artikelalgoritme Wordsmith. I Danmark tilbyder IC Robotic også en gratis demo. Svenske United Robots er også blandt de bedste, men skal kontakte direkte for en demo.
>IC Robotic, Danmark.
>Automated Insights, USA.
>United Robots, Sverige